Indretning

Fruerne har en særlig sans for indretning, og vi hjælper meget gerne dig, hvis du har behov for det. Vi har erfaring med indretning af alle typer af hjem – fra godser, lejligheder, villaer til sommerhuse. Vi har også erfaring fra indretning af virksomheder – både kontorerne på et reklamebureau og rammerne for et kursus og konferencecenter.

Du er mere end velkommen til at komme ned i butikken, så vi kan tale om, hvad vi kan tilbyde dig. Ingen opgave er for lille eller for stor, og vi hjælper lige så gerne med den lille detalje, som med en helt ny indretning.

Hvis du køber varer i butikken, hjælper vi dig gerne med at passe dem ind i dit hjem – helt uden beregning.